HELT NYT EVENT: Blow Out Fest 2022
Good Times præsenterer et helt ny endagsevent: Blow Out Fest.
Blow Out Fest afholdes lørdag d. 16. juli 2022 fra kl. 16. Billetsalget er startet!
Glæd dig til at opleve Major League DJz (ZA), Lojay (NG), L.A.X (NG), Midas The Jagaban (UK/NG), Lisa Fosmark (DK) og DJ Kaddi Sawaneh (DK).
Festivalen har fokus på den moderne afrikanske musikkultur, som ellers er underrepræsenteret herhjemme i Danmark – trods et stort publikum.
Den afrikanske musikkultur har en utvetydig kulturel betydning for musik i hele verden, så arrangørens ønske med Blow Out Fest er at introducere det danske publikum for nogle af de bedste indenfor afrobeat, amapiano og andre fantastiske, elskværdige genrer med oprindelse på det afrikanske kontinent.
Der er garanti for en varm aften med en helt utrolig atmosfære og følelse af sammenhold.
Udover levende, afrikanske beats vil eventet byde på et lækkert udeområde med lækre madboder, fantastiske vibes og skøn stemning!
LINEUP:
- Major League DJz (ZA)
- Lojay (NG)
- L.A.X (NG)
- Midas The Jagaban (UK/NG)
- Lisa Fosmark (DK)
- DJ Kaddi Sawaneh (DK)